I vores design søger vi at kombinere det bedste fra 2 verdener. Det rene simple skandinaviske og det farverige eksotiske asiatiske. Navnet Oi Soi Oi er vietnamesisk og betyder “wow!”
OiSoiOi
OiSoiOi er et dansk brand, der blandt andet er kendt i verden for deres silkelamper, som bliver håndlavet i Vietnam.
Dansk design med Vietnamesisk håndværk
Virksomheden blev grundlagt i 2007 af Britt Goodall og Christina Thorbøll. Britt har boet i Vietnam i mere end 20 år. Her har hun opbygget et team, der sammen med hende står for design og produktion.
Historien omkring design og relationer
Design er ikke kun design. Det er en historie om dig, os og verden omkring os. Oi Soi Oi er også historien om relationer mellem mennesker og kulturer. Grundlæggende for Oi Soi Oi er anstændighed i forhold til de mennesker, vi arbejder med. Det gælder både vores kunder, forhandlere og ikke mindst de mennesker, der producerer Oi Soi Ois produkter.